Hos dao|Bladkompagniet søger vi løbende kollegaer, som kan indgå i et forpligtende og respektfuldt arbejdsfællesskab. Vores virksomhedskultur bygger på samarbejde og respekt for kollegaer, der kommer fra andre kulturer og med forskellige traditioner, hvilket giver et dynamisk og positivt arbejdsfællesskab.
Alle dao|Bladkompagniets medarbejdere udfylder en meget vigtig funktion over for vores kunder. Derfor søger og udvælger vi medarbejdere, der med engagement og gåpåmod kan indgå i en dynamisk og effektiv organisation, som har fokus på kundernes behov.
Vi støtter vores medarbejdere i deres udvikling og inddrager løbende nye teknologiske hjælpemidler, der udvikler kvaliteten og arbejdsglæden.
Vi vil gerne have dig med på holdet, hvis du besidder lysten og viljen til at indgå i fællesskabet og gøre en forskel for vores kunder.
dao|Bladkompagniet har 120 ansatte og mere end 1.200 omdelere hos virksomhedens distributionsselskaber og -partnere på Sjælland. Hertil kommer cirka 2.800 hos vores partnere i resten af landet.
Dermed udgør det samlede antal omdelere i Dagbladenes Distributionsnet cirka 4.000 personer. Der er overenskomst for alle omdelerne, som også har skrevet under på at overholde Postloven.