dao|Bladkompagniets medarbejdere færdes hver nat i trafikken på cykel, elcykel, scooter og i bil. Vi har derfor et stort ansvar for, at alle medarbejdere optræder med hensyn og omtanke overfor medtrafikanterne.
Derfor har vi også løbende investeret i medarbejdernes sikkerhed. Alle medarbejdere bliver ved ansættelsen – og løbende herefter – indskærpet, at de skal overholde Færdselsloven.
Vores medarbejdere kender deres ansvar, når de, ofte om natten i mørkt og glat føre, bringer forsendelserne ud. Hvis vi erfarer, at medarbejdere ikke udviser den fornødne omtanke, når de arbejder for dao|Bladkompagniet, så tager vi straks en dialog med vedkommende. Den samme procedure gør sig gældende, hvis offentligheden eller pressen henvender sig med konkrete eksempler på, at dao|Bladkompagniets medarbejdere har en uhensigtsmæssig adfærd i trafikken.